Speltboller
Luftige og lækre fødselsdagsboller med spelt
leaskovbo.dk / Opskrifter / Bagværk / Speltboller
Man får den lækreste, luftige dej ved at ælte denne speltdej på køkkenmaskine, men den kan også æltes i hånden. Kan laves med eller uden rosiner.
Placer små kugler af dej i en bageform eller på en bageplade, beklædt med bagepapir.
Når bollerne er bagt pensles de med lidt smeltet smør som suger ind i bollerne og giver dem en lækker overflade. Herefter kan bollerne drysses med lidt havregryn eller sesam.
Resultatet er fantastisk luftige fødselsdagsboller eller bare lækre boller til eftermiddagskaffen.
Ingredienser
- 2½ dl lunkent vand
- 75 gram afkølet smeltet smør + lidt til pensling
- 25-50 gram gær
- 1 spsk sukker eller anden sødemiddel
- 1 tsk salt
- 1 æg
- 8 dl sigtet speltmel
- evt. havregryn eller sesamfrø
- 1 dl rosiner, kan udelades.
Vejledning
Kom vandet i en skål og rør gæren ud i det. Tilsæt nu afkølet smeltet smør og sukker samt æg og salt. Tilsæt evt. rosiner.
Ælt nu melet i lidt efter lidt til du får en glat og smidig dej – det bedste og mest luftige resultat opnås ved at bruge en køkkenmaskine.
Lad dejen hæve i minimum i en halv time.
Tænd ovnen på 200 grader.
Form dejen til små kugler og placer dem ved siden af hinanden i en bageform eller på en bageplade beklædt med bagepapir.
Lad bollerne efterhæve i cirka 15 minutter.
Bag bollerne i 15-17 minutter til toppen er gylden.
Tag dem ud af ovnen og pensl dem med lidt smeltet smør og drys evt. med havregryn eller sesamfrø.