Vörtbrød

Lækkert krydret og sødt mørkt brød

leaskovbo.dk / Opskrifter / Bagværk / Vörtbrød

Jeg har ændret denne opskrift, så den passer til min krops intolerence for visse fødevarer. Jeg har brugt emmermel fra Bornholms Valsemølle, men primært fordi jeg løb tør for spelt. Man får den lækreste, luftige dej ved at ælte denne dej på køkkenmaskine. Jeg tilførte rosiner og tørrede morbær for ekstra kræs, men det kan sagtens undlades i opskriften. Denne opskrift giver 1 brød.

1½ time

1 brød

Ingredienser

  • 33 cl KB hvidtøl, fordi det er den bedste hvidtøl!
  • 25-50 gram gær
  • 1 tsk stødt nelliker
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 2 stk salt
  • 1 dl mørk sirup, jeg brugte Sukrin Sirup Gold også kaldet Fiber Sirup Gold.
    • Prøv evt. ½ dl sirup og ½ dl honning.
  • 500 gram emmermel.
  • ½ dl rosiner, kan udelades.
  • ½ dl tørrede morbær, kan udelades.

Vejledning

Kom hvidtøllen i en skål og rør gæren ud i det. Tilsæt alle ingredienserne og ælt dejen til du får en glat og smidig dej – det bedste og mest luftige resultat opnås ved at bruge en køkkenmaskine. Dejen er ikke tør, men ret våd, så lad den hæve i skålen.

Tænd ovnen på 200 grader.

Lad dejen hæve i minimum i en halv time.

Beklæd en ca. 1 liters form med bagepapir og hæld dejen i. Lad dejen efterhæve i endnu en halv time.

Bages i ca. 45 min.

Velbekomme!